Nødopsparing hos os: sådan bygger vi en buffer op med én indkomst

Når jeg taler med enlige forsørgere om nødopsparing, møder jeg ofte den samme tanke: at det er noget for dem, der har penge til overs. Men en buffer er netop til de familier, hvor en enkelt uventet regning kan vælte hele måneden. Det kan være en vaskemaskine, der går i stykker, en tandlægeregning eller en uge, hvor barnet er sygt, og du ikke kan arbejde.

Hos os handler nødopsparing ikke om store beløb. Vi starter med en lille buffer, som kan tage toppen af de mest almindelige uforudsete udgifter, og bygger videre derfra i det tempo, din økonomi tillader. Det vigtigste er, at pengene er adskilt fra dagligdagens konto, så de ikke forsvinder i indkøb og små regninger.

Vi ser opsparingen som en del af familiens tryghed og ikke som endnu en ting, du skal være god til. Der er ingen rigtig størrelse, du skal nå på et bestemt tidspunkt, og ingen dom, hvis en måned ikke går som planlagt.

I rådgivningen begynder vi med dit eksisterende budget, hvis du har et, eller laver et enkelt udkast sammen med dig, hvis du ikke har. Vi kigger på, hvad der kommer ind hver måned, hvad der er faste udgifter, og hvad der varierer. Først derefter taler vi om, hvor der kan findes et lille rum til opsparing.

Jeg spørger altid, hvad der tidligere har været de mest ubehagelige overraskelser i familiens økonomi. Svaret fortæller meget om, hvor stor en buffer der giver ro i netop din hverdag. For nogle er det en cykelreparation, for andre en selvrisiko eller en uventet udgift til skolen.

Til sidst skriver vi en kort plan ned med et startbeløb, et beløb pr. måned og en tydelig plan for, hvad du gør, hvis måneden bliver for stram. Planen skal kunne hænge på køleskabet og forklares til en ven på to minutter.

• Overblik over indtægter og faste udgifter
• Et realistisk månedligt beløb, også hvis det er småt
• En plan for måneder, hvor der ikke er noget at lægge til side

Mange venter med at spare op, til de kan lægge et større beløb til side. Det er forståeligt, men i praksis betyder det ofte, at man aldrig kommer i gang. Et beløb, der svarer til et par kaffe om ugen, bliver over et år til en buffer, der kan dække en mindre regning uden at du skal låne.

Vi anbefaler at lade overførslen ske automatisk, samme dag som din løn eller dine ydelser kommer ind. Så behøver du ikke tage stilling hver måned, og beløbet er væk, før du når at bruge det. Hvis en måned kræver, at du springer over, er det helt i orden. Opsparingen er et redskab for familien og ikke en pligt.

Mange oplever, at den første lille buffer ændrer måden, de tænker om penge på. Det føles mindre som at holde hovedet over vandet og mere som at have en smule luft omkring sig.

Nødopsparingen bør stå et sted, hvor du kan nå den hurtigt, men hvor det alligevel kræver et lille ekstra trin at bruge den. En separat opsparingskonto uden betalingskort fungerer for mange godt. Så er den ikke en del af dagligdagens forbrug, men kan stadig tømmes inden for en til to bankdage, hvis det er nødvendigt.

Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad din bank tilbyder, og hvad du skal spørge om. Vi anbefaler ikke bestemte banker, men vi gennemgår, hvilke krav der er rimelige at stille: ingen binding, ingen gebyr for at hæve og et overblik, du selv kan forstå.

Hvis du har gæld, kigger vi sammen på, hvordan opsparing og afdrag kan hænge sammen, så du ikke sidder med en lille buffer og samtidig dyre regninger, der vokser.

• Adskilt fra budgetkontoen
• Ingen binding og ingen gebyrer
• Adgang inden for få bankdage

For mange enlige forsørgere er en del af indkomsten tilskud og ydelser, som kan ændre sig fra år til år eller ved ændringer i familiens situation. Derfor er det klogt at tænke nødopsparingen som en pude mod netop de udsving. Hvis en udbetaling bliver forsinket eller reguleret, har du noget at stå på, mens sagen afklares.

Vi gennemgår derfor sammen, hvilke indtægter der er faste, og hvilke der kan svinge. Det giver et mere ærligt billede af, hvor stor bufferen helst bør være, og det hjælper dig med at sætte et mål, der giver mening for netop din familie.

Anders i vores team kan hjælpe med at få overblik over de ydelser, du har ret til, så du ikke går glip af noget. Det er ofte en del af forklaringen på, at budgettet pludselig kan række til lidt opsparing.

Efteråret er en god tid til at begynde. Sommerens udgifter er overstået, og julen er endnu ikke over os. Det giver et pusterum til at lægge en plan, før de store udgifter melder sig. Start med at se på de seneste tre måneders kontoudtog og find ud af, hvad der faktisk gik til hvad.

Vælg derefter et beløb, du kan undvære uden at det mærkes, og sæt overførslen op. Skriv et mål ned, som du kan relatere til, for eksempel at kunne betale en uforudset regning uden at tage fra madbudgettet. Det gør det lettere at holde fast, når hverdagen presser på.

Hvis du vil have hjælp, kan du skrive til os via kontaktsiden, så finder vi en tid til en samtale. Vi tager udgangspunkt i din situation og dømmer ikke på noget som helst.

• Gennemgå de seneste tre måneders udgifter
• Vælg et lille fast beløb
• Sæt en automatisk overførsel op