Hvor stramt skal et familiebudget være, når der kun er én indkomst?

Når vi sætter os sammen med en enlig forsørger og går i gang med et personligt familiebudget, kommer spørgsmålet ret hurtigt: Hvor stramt skal det egentlig være? Mange er bange for, at et budget betyder at sige nej til alt, og at de skal tælle hver eneste krone. Det er ikke sådan, vi arbejder, og det er heller ikke sådan, et budget holder i længden.

Det korte svar er, at et godt budget ikke er så stramt som muligt, men så stramt, at du kan holde det. Et budget, der kun fungerer i en perfekt måned, er ikke et budget, men et ønske. Din hverdag har børn, der vokser ud af sko, og bilen, der går i stykker på det forkerte tidspunkt.

Derfor starter vi aldrig med at skære ned. Vi starter med at se, hvad der faktisk kommer ind og går ud, og hvad der betyder noget for netop jeres familie. Først bagefter taler vi om, hvor der er plads til at justere, og hvor der ikke er.

Et budget uden luft bryder typisk sammen i den tredje eller fjerde uge. Det sker ikke, fordi du er dårlig til det, men fordi hverdagen er uforudsigelig. En fødselsdagsgave, en tandlægeregning eller en skoleudflugt kan vælte en plan, hvor hver krone allerede er tildelt.

Når budgettet først er væltet, plejer det at følge en følelse af at have fejlet. Den følelse er det, vi helst vil undgå, for den får mange til at opgive hele overblikket. Vi ser hellere et budget, der bøjer sig lidt, end et, der knækker.

Derfor lægger vi altid en post ind til det uventede og en lille post til dig selv. Den sidste bliver ofte glemt, men den er med til at gøre planen mulig at leve med, også når der er en uge, hvor alt går skævt.

• Et budget uden luft holder sjældent over en måned
• Det uforudsete hører med i planen, ikke ved siden af
• En lille post til dig selv gør budgettet lettere at følge

Vi går igennem tre trin. Først samler vi de faste udgifter, altså det, der skal betales uanset hvad: husleje, el, forsikring, børnepasning og transport. Det giver et gulv, som alt andet bygger på, og det er ofte her, mange får det første reelle overblik.

Dernæst ser vi på de udgifter, der svinger, som mad, tøj, fritid og gaver. Her kigger vi på et par måneders kontoudtog i stedet for at gætte. Gætværk er som regel for optimistisk, og tallene fra virkeligheden er mere skånsomme, end man tror, fordi de viser, hvad der faktisk lykkes.

Til sidst sætter vi en ramme, der ligger lidt over jeres gennemsnit. Det er rammen, du skal kunne holde i en dårlig måned. I en god måned bliver der noget til overs, som går til opsparing eller til en oplevelse, I har glædet jer til.

• Trin ét: faste udgifter, som danner gulvet
• Trin to: svingende udgifter set ud fra rigtige tal
• Trin tre: en ramme, der kan holde i en dårlig måned

Nogle poster forsvinder først, når pengene er små, og det er dem, vi passer særligt på. Det gælder en lille buffer, børnenes fritidsaktivitet og en smule fælles hygge. Det er ikke luksus, men det, der får hverdagen til at hænge sammen og børnene til at føle, at der er plads til dem.

Samtidig er der poster, hvor vi gerne kigger kritisk, fordi de ofte vokser stille: abonnementer, små køb på farten og forsikringer, du ikke længere bruger. Det handler ikke om at dømme, men om at finde de penge, der slet ikke gør noget godt for dig.

Når vi har fundet dem, bliver de tit omdirigeret til noget, du selv har valgt. Det er forskellen på at spare og at prioritere. Du sparer ikke for sparens skyld, du flytter penge derhen, hvor de gør mest gavn for din familie.

• Behold en lille buffer, også selv om den er beskeden
• Beskyt børnenes fritidsaktivitet og fælles hygge
• Gennemgå abonnementer og forsikringer, du ikke bruger

Her midt i efteråret er det ofte tid til at tage budgettet frem igen. Sommerens udgifter er bag os, og vinteren med varme, jul og nye tøjstørrelser nærmer sig. Et blik på de kommende måneder nu gør det lettere at undgå, at december kommer bag på dig.

Vi plejer at foreslå, at du lægger de kendte udgifter ind først: opvarmning, julegaver, fødselsdage og eventuelle rejser til familien. Resten fordeles bagefter. På den måde bliver de store poster ikke en ubehagelig overraskelse, men en del af planen.

Hvis du allerede har et budget, behøver du ikke starte forfra. Se på, hvad der har holdt, og hvad der har knebet, og ret kun det, der skurrer. Små justeringer, lavet i ro, er langt mere værd end en stor omlægning lavet i panik.

Du behøver ikke have styr på alt, før du henvender dig. De fleste kommer med en bunke kontoudtog, et par regninger og en fornemmelse af, at det hele ikke helt hænger sammen. Det er et fuldt tilstrækkeligt udgangspunkt, og vi hjælper med resten.

Det, der gør mest forskel, er at vide, hvad der er vigtigt for jer. Er det, at børnene kan blive ved med at gå til fodbold? At der er en lille reserve? At du kan sove roligt uden at tænke på den næste regning? Dine svar styrer budgettet, ikke omvendt.

Har du lyst til at høre mere, kan du skrive til os via kontaktsiden. Vi svarer i et roligt sprog, uden at dømme, og vi tager udgangspunkt i din situation, som den er, ikke som den burde være.

• Nylige kontoudtog og faste regninger
• En idé om, hvad der er vigtigst for jer
• Spørgsmål, du gerne vil have svar på