Tjekliste til dit gældsoverblik, før du beslutter dig for noget

Det første trin er hverken at betale eller forhandle, men at se hele billedet. Mange enlige forsørgere har breve liggende i skuffen, mails i flere indbakker og et par aftaler, der løber automatisk fra kontoen. Sæt en time af, når børnene sover eller er hos aftenens hjælper, og tag dig en kop te. Det vigtigste er, at du ikke skal gøre det hele på én aften.

Lav en enkel liste med fire kolonner: hvem du skylder penge, hvor meget der er tilbage, hvad du betaler om måneden, og om der løber rente eller gebyrer. Brug gerne et ark papir, hvis et regneark føles tungt. Når alt står på samme side, falder uroen ofte en smule, fordi tallene bliver konkrete i stedet for et vagt og tungt pres.

Husk også de gæld, der ikke ligner gæld: en aftale om afdrag hos tandlægen, et skyldigt beløb til en institution eller en restance på el og varme. De hører med, fordi de påvirker, hvad du har at gøre godt med resten af måneden.

• Saml breve, mails og kontoudtog i én mappe
• Skriv skyldner, restgæld, ydelse og rente ned
• Tag de små, glemte aftaler med
• Giv dig selv en fast tid, og stop, når den er gået

Ikke al gæld vejer lige tungt i hverdagen. Husleje, varme og børnenes nødvendige udgifter skal være på plads, før du tager fat på kreditter og afdrag. Det er ikke en kynisk rangordning, men en måde at sikre, at familien har tag over hovedet og mad på bordet, mens du arbejder dig igennem resten.

Når du ser på de øvrige poster, så spørg dig selv, hvad der sker, hvis en betaling udebliver. Nogle skyldnere sender blot en påmindelse, andre kan sende sagen videre og tilføje gebyrer. Den forskel kan du oftest læse i de breve, du allerede har. Mærk de poster, hvor konsekvensen er størst, og lad dem stå øverst på din liste.

Det er helt i orden at betale mindre på nogle poster i en periode, hvis du i stedet holder de vigtige i gang. Det vigtigste er, at du ved, hvad du vælger, og at du kontakter skyldneren, før en frist løber ud, i stedet for at lade stilheden tale for dig.

• Bolig, varme og mad først
• Læs, hvad en manglende betaling konkret udløser
• Skriv de dyreste renter og gebyrer ud for sig

Når du sidder med tallene, er det fristende at tage den mindste gæld først, fordi den hurtigt kan krydses af. Det kan være en god idé, hvis motivationen har brug for et løft. Men den dyreste gæld er ikke altid den største, så kig også på, hvad hver krone koster dig om året i rente og gebyrer, før du bestemmer dig for rækkefølgen.

Regn dit samlede månedlige afdrag sammen og sæt det op mod det beløb, du realistisk kan afsætte. Hvis de to tal ikke passer, er det ikke et tegn på, at du har gjort noget forkert. Det er blot et signal om, at planen skal justeres, enten ved at tale med skyldnere om en længere afdragstid eller ved at se på, hvilke udgifter i budgettet der kan rykkes.

Skriv også ned, hvornår hver gæld efter planen er afsluttet. Et slutpunkt, selv et fjernt et, gør en stor forskel for overblikket, fordi du kan se, at der er en ende, og hvilke måneder der bliver lettere.

• Beregn, hvad hver gæld koster om året
• Sammenlign samlet afdrag med dit reelle råderum
• Notér en forventet slutdato for hver post

Før du beskærer fritidsaktiviteter eller madbudgettet, så gennemgå, om du får alle de ydelser, du har ret til. Børnetilskud, boligstøtte og andre ordninger ændrer sig med indkomst og børnenes alder, og det er ikke usædvanligt, at små beløb bliver glemt, når hverdagen er travl.

Læg de faste udbetalinger ind i din oversigt som en samlet indtægt, så du kan se, hvilket beløb der virkelig kommer ind hver måned. Det giver et mere retvisende grundlag for at fastsætte afdrag. Har du tvivl om en ydelse, så spørg den myndighed, der udbetaler den, og gem svaret skriftligt, så du kan vende tilbage til det senere.

Det er også værd at se på, om en udgift kan dækkes af en ordning i stedet for af din egen lønning. Det kan gælde alt fra et friplads til børnepasning til en støtte til en nødvendig anskaffelse, og det kan lette presset på gældsplanen mærkbart.

• Saml alle faste udbetalinger i én oversigt
• Spørg udbetaleren, hvis en regel er uklar
• Gem svar og afgørelser, så de er lette at finde

En plan, der ikke levner plads til noget uventet, brister ved første regning på en cykel eller en tandlæge. Derfor bør en lille buffer ligge ved siden af afdragene, også selvom beløbet kun er symbolsk i starten. Det handler mere om at øve vanen end om at nå et bestemt tal.

Overvej, hvor meget du kan flytte hver måned uden at det går ud over nødvendige ting, og sæt en automatisk overførsel op, så det ikke afhænger af din energi den dag. Selv et lille beløb betyder, at et uventet udgiftsbehov ikke behøver at ende som ny gæld, og det stopper den onde cirkel, mange familier kender.

Når bufferen vokser, kan du justere fordelingen mellem afdrag og opsparing. Planen er levende og skal tilpasses, når børnene bliver ældre, eller når din arbejdssituation ændrer sig.

• Afsæt et lille fast beløb hver måned
• Brug automatisk overførsel i stedet for viljestyrke
• Justér fordelingen, når din situation ændrer sig

Når listen er udfyldt, så vent et par dage, før du ringer til nogen eller underskriver noget. Se igen på tallene med friske øjne og spørg dig selv, om planen er til at holde ud i en travl måned med sygdom eller ekstra udgifter. Hvis svaret er nej, så justér, før du sætter noget i gang.

Tag en person med, du stoler på, eller bed en rådgiver kigge med. Det er ikke et tegn på svaghed at få en ekstra mening, og en udefra kan ofte se muligheder, som du selv har overset, fordi du står midt i situationen. Det er et råd, vi giver alle, der kommer til os.

Skriv til sidst en kort sætning om, hvad planen skal give din familie: ro, færre breve, eller råd til en sommerferie. Den sætning kan du vende tilbage til, når modet svigter.

• Giv tallene et par dages pause
• Få en ekstra person til at kigge med
• Skriv ned, hvad planen skal give din familie