Sådan bygger vi en liste over gratis weekendideer sammen med dig
Et kig bag kulissen: hvordan Maria og kollegerne finder familieaktiviteter, der passer til budgettet, og hvordan du kan lave din egen liste ved køkkenbordet.
6 min. læsetid
Det starter med et spørgsmål, ikke en liste
Når en familie kommer til os med et ønske om flere oplevelser, begynder jeg aldrig med at række en færdig liste med forslag over bordet. Jeg begynder med at spørge, hvad en god weekend betyder hos jer. For nogle er det ro og tid sammen, for andre er det frisk luft eller et sted, børnene kan løbe af.
Svarene fortæller mere, end man skulle tro. En mor fortalte mig engang, at det, hendes søn huskede bedst fra sommeren, var en aften med bål i baghaven, ikke dagen i forlystelsesparken. Den slags viser, at prisen sjældent er det, børnene måler på.
Derfor noterer jeg først, hvad der giver energi, og hvad der dræner, både for børnene og for den voksne. Først bagefter kigger vi på, hvad der er plads til i budgettet. Rækkefølgen betyder noget, fordi den gør rammen til en støtte og ikke til en afvisning.
Et fast beløb til oplevelser, før måneden går i gang
Når vi arbejder med Personligt familiebudget, lægger vi et lille beløb til fælles oplevelser ind som en fast post, på linje med el og mad. Det kan være beskedent. Pointen er, at pengene er afsat på forhånd, så du ikke skal tage stilling i hvert eneste øjeblik, hvor børnene spørger, om I skal noget.
Jeg har set, hvor meget ro det giver. Når beløbet er sat, forsvinder dårlig samvittighed over at sige ja, og over at sige nej. Nej betyder blot, at det ikke var den slags oplevelse, I valgte at bruge af denne gang.
Vi taler også om, hvad der sker, hvis beløbet ikke bliver brugt. Nogle familier lader det stå til næste måned og sparer op til noget lidt større, som en togtur eller en dag ved kysten. Andre lader resten gå til nødopsparingen. Begge dele er helt i orden.
- Sæt beløbet ind som en fast post, ikke som det, der bliver til overs
- Aftal på forhånd, hvad der sker med det, der ikke bruges
- Lad børnene være med til at vælge, så det bliver deres plan også
Sådan finder vi ideerne, uden at det bliver et projekt
Mange tror, at gode familieaktiviteter kræver lang research. Det gør de ikke. Jeg samler ideerne i fire grupper: ting i nærområdet, ting der kan gøres hjemme, ting der kan deles med andre familier, og ting der kun kræver en madpakke og passende tøj.
I Hillerød og omegn er der skove, søer, biblioteker og legepladser, som mange har gået forbi i årevis uden at tænke på dem som en udflugt. Vi kigger på kortet sammen og markerer steder, der er til at nå med den transport, I har.
Hjemmeaktiviteter er undervurderede. En filmaften med selvlavet popcorn, en brætspilsturnering med point og præmier af papir, eller en køkkendag, hvor børnene vælger en ret. Det koster næsten ingenting, men fylder meget i erindringen.
- Nærområdet: skov, sø, bibliotek, legeplads
- Hjemme: film, spil, madlavning, bål i haven
- Sammen med andre: mød en anden familie og del turen
Det, der gør en idé realistisk for lige præcis jer
En idé er kun god, hvis den kan lade sig gøre i jeres hverdag. Derfor stiller jeg tre kontrolspørgsmål til hvert forslag: Kan det lade sig gøre med den tid, I har? Er der skjulte udgifter, som kaffe, parkering eller en is, der pludselig bliver til et større beløb? Og vil den voksne selv have det rart undervejs?
Det sidste spørgsmål bliver ofte glemt. Som enlig forsørger bærer du planlægningen alene, og en tur, der kræver fire timers forberedelse, er ikke en gave, men endnu en opgave. Vi vælger hellere noget lille, der bliver gennemført, end noget stort, der opgives.
Jeg beder også familier om at tænke over årstiden. Midt i efteråret handler det om svampeture, kastanjer, lommelygter og varm kakao i termokande. Det er billigt, det er sanseligt, og det kræver ikke godt vejr hele dagen.
- Passer det til den tid og energi, du reelt har?
- Er der småudgifter, der vokser undervejs?
- Giver det også dig noget, ikke kun børnene?
Fra liste til kalender, så ideerne bliver til noget
En liste, der ligger i en skuffe, hjælper ingen. Derfor sætter vi de bedste ideer ind i en enkel kalender, så der er en lille aftale med familien hver weekend eller hver anden. Nogle felter er tomme med vilje, så der er plads til spontanitet og til trætte dage.
Kalenderen kobler vi sammen med budgettet. Står der en tur med tog i næste måned, ved du, at pengene er sat af. Står der en skovtur, behøver du blot at huske madpakken. På den måde bliver oplevelserne en naturlig del af måneden og ikke noget, der konkurrerer med regningerne.
Jeg opfordrer til, at børnene tegner eller skriver i kalenderen selv. Så glæder de sig i forvejen, og forventningerne bliver afstemt med det, der faktisk er planlagt.
Hvad vi tager med os fra samtalerne
Det, der går igen hos de familier, jeg har talt med, er, at de ikke savner penge så meget som overskud. De savner tid til at tænke på noget andet end det næste udgiftspunkt. En planlagt, billig oplevelse giver netop det lille pusterum.
Vi forsøger derfor altid at gøre arbejdet lille og konkret. Ingen dømmer, hvad du vælger, og ingen stiller krav om, at weekenderne skal være perfekte. Målet er, at børnene har noget at se frem til, og at du kan se det i dit budget uden at få ondt i maven.
Hvis du vil prøve det selv, så start med ét spørgsmål ved aftensbordet: Hvad var det bedste, vi lavede sammen på det seneste? Svaret er ofte en god pejling for, hvad du skal skrive øverst på din egen liste.
En god familieoplevelse behøver ikke en stor regning. Når du kender, hvad jeres weekender skal give, afsætter et fast beløb og samler ideer i en kalender, bliver det lettere at sige ja uden bekymring. Start småt, vælg noget, I faktisk kan nå, og lad børnene være med. Er du i tvivl om, hvordan beløbet passer ind i resten af økonomien, kan vi kigge på det sammen.
Kontakt os
Pr. e-mail: [email protected]